Altanen er en attraktiv og populær udvidelse af bylejligheden, men processen med at få etableret en altan kan være langvarig og kompliceret. Mød nogle af de vigtigste aktører på Fremtidens Andelsbolig.

De lyse nætter og de varme eftermiddage nærmer sig, og bor man i en lille andelslejlighed i byen, kan en altan være guld værd. Her har man sit eget private uderum, og solen og den friske luft bliver en del af lejligheden. Måske kan søndagsfrokosten oven i købet indtages med hjemmedyrkede tomater og krydderurter. Det er dog ikke et helt ukompliceret projekt at få etableret nye altaner i en andelsboligforening. Når projektet er blevet vedtaget på en generalforsamling, skal der indhentes tilladelse fra kommunen, der skal tages hensyn til både arkitekturen og naboens privatliv, og projektet skal finansieres på en hensigtsmæssig måde.

– Fra projektet bliver søsat efter en generalforsamling og til andelshaveren kan nyde solen på sin egen, færdige altan går der typisk 10-11 måneder, siger Niels Urban fra Altan.dk.

– Det kan godt komme bag på folk, at processen er så langtrukken, men det er især godkendelsen fra kommunen, der tager tid. Der er forskellige retningslinjer fra kommune til kommune. De nye altaner skal blandt andet kunne overholde krav om privatliv, sikkerhed, skyggevirkning og det arkitektoniske helhedsindtryk.

Særligt det sidste hensyn – det arkitektoniske helhedsindtryk – er åbent for fortolkning og kan give anledning til frustrationer, ifølge Niels Urban:

– Man må ikke nødvendigvis få det samme som nabobygningen, fordi den arkitektonisk ser en smule anderledes ud, og det kan være svært at forstå.

altaner billedfrise2

Den indledende proces er vigtig

De fleste beslutninger bliver dog taget i den indledende del af processen, inden ansøgningen til kommunen sendes afsted.

– Det vi ofte får henvendelser omkring – og som jo også er noget af det første, man skal tage stilling til – er hvem der har ansvaret for projektet. Hvem skal betale for altanen? Er det foreningen eller den enkelte andelshaver, spørger Jacob Vilhelmsen, jurist i ABF.

– Hvis der nu er fire andelshavere i en forening på 50, som gerne vil have en altan, så er det klart, så er det deres eget projekt. Men hvis der pludselig er rigtig mange, der er interesserede, så giver det mening at tage det på foreningsniveau, siger Jacob Vilhelmsen.

– Og så er det en anden proces både i forhold til finansiering, forsikringsansvar og andelsværdiberegning. Det er svært at udstikke nogle generelle retningslinjer for, hvordan man skal gribe processen an, for den kan være meget forskellig fra forening til forening. Det bedste man kan gøre, når man ønsker at starte et altanprojekt, er at undersøge om kommunen har nogle retningslinjer tilgængelige f.eks. på deres hjemmeside, og desuden kontakte en professionel tidligt i processen: – Snak med en advokat, snak med en arkitekt, deltag i informationsmøder om altaner. Og ring og tag en snak med ABF’s rådgivere, hvis der er tvivlsspørgsmål. Det er man selvfølgelig altid velkommen til, slutter Jacob Vilhelmsen.

Bliv inspireret på Fremtidens Andelsbolig

Første skridt til at få realiseret jeres altandrømme kan I tage på Fremtidens Andelsbolig. Her kan I møde professionelle aktører fra alle trin i processen: snak med en advokat om, hvordan I bedst får sat projektet i gang i foreningen, hør arkitektens bud på, hvordan en altan kan udformes, så den spiller sammen med det eksisterende byggeri, få et godt tilbud fra en altanleverandør, og mød også Københavns Kommune, som kan fortælle mere om godkendelsesprocessen og kriterierne bag. Og når alt det er på plads, kan I også blive inspireret til, hvordan I indretter jeres nye altaner med møbler, planter og minikompost.

Fotos: Colourbox

Bestil billet